Baggrund:
Det
underliggende princip i steptesten er, at der udføres et gradvist
stigende arbejde indtil testpersonen ikke længere kan følge
arbejdskravet. Da nyttevirkningen ved et givent steparbejde er rimeligt
ens for forskellige personer, kan iltkravet på et givet punkt
i testen estimeres med rimelig nøjagtighed.
Da steparbejdet involverer en koordinationsmæssig udfordring,
der bliver vanskelig at honorere på det tidspunkt hvor lokal muskeltræthed
akkumuleres, vil testen typisk afbrydes ved en belastning der ligger
et stykke under personens maksimale iltoptagelse. Testen er derfor ikke
en maksimaltest i konventionel forstand, men en præstationsbegrænset
submaksimal test.
Som udgangspunkt blev der anvendt følgende teoretiske sammenhæng
mellem kondital og maksimalt steparbejde:
Totalt_arbejde = Kropsvægt * tyngdeaccelerationen * StepHøjde
* StepFrekvens / Nyttevirkning
VO2max = (Totalt_arbejde / IltensEnergetiskeVærdi) / SlutIntensitet
+ HvileIltoptagelse
Kondital = VO2max / Kropsvægt
Formlerne ovenfor
illustrerer blot den principielle sammenhæng.
Ved numerisk anvendelse af princippet indgår konstanter til omregning
mellem de forskellige enheder.
Den maksimale testtid
blev valgt til at være 6 minutter. Dette
af hensyn til at have en overkommelig testtid, som samtidig er lang nok
til at kredsløbet gradvist kan nå at tilpasse sig arbejdskravet.
For at kunne teste personer med meget forskellig kapacitet, fungerer
testen med forskellige stephøjder, således at personer i
god form kan testes på en højere stepbænk. Progressionen
i testen blev udviklet gennem adskillige afprøvninger på forskellige
testpersoner, for at nå frem til et forløb, så det
anaerobe energibidrag først accelereres på det tidspunkt,
hvor det aerobe bidrag nærmer sig maksimal kapacitet. Hastigheden
af den standardiserede opstigningssekvens styres af højre-venstre
kommandoer fra enten et computerprogram eller en lydfil. (For yderligere
beskrivelse af testens gennemførelse, se bilaget sidst i rapporten.)
Efter at selve principperne
for testens gennemførelse var etableret,
blev testen initielt gennemført af 41 forsøgspersoner,
som også gennemførte en maksimal cykeltest. Ved
regressionanalyse på data fra cykeltest og steptest blev en formel etableret til
at estimere konditionstal ud fra testtid, stephøjde og personvægt
ved steptesten. Denne formel blev herefter valideret på et større
antal forsøgspersoner med forskellig køn, alder og kondition.

I forhold til en maksimal cykeltest gave sammenligning
på 147 personer en R^2 på 0,77. |